onsdag den 8. september 2010

Mennesketyper af Søren Kierkegaard (1813-1855)

Jeg læste en bog af Gerd Lütken og Johannes Fibiger sidste sommer, da vi var på sommerferie.

Bogen hedder Udsat - en bog om eksistentialisme.  

Bogen omhandler spørgsmålet om væren, om livet og om en række resume af filosoffers bøger, med en række eksistentielle spørgsmål om væren - at være til.
 
Det er fra denne bog jeg har taget det lille afsnit om mennesketyper af Søren Kierkegaard, som jeg synes er interessant. Bogen kan klart anbefales til alle og der er nogen steder i bogen, hvor man fælder en lille tåre eller 2. :)

Æstetikeren.

Et menneske der vælger efter nydelsen, vælger ud fra underholdningsværdi det sjoveste eller det smukkeste eller det bedste. Som sådan er æstetikeren egoistisk og tænker blot på sig selv. Derfor fortryder denne ofte sine valg, når de er foretaget, især når lysten er aftaget, og kedsomheden melder sig. Hans valg er uforpligtende, og derfor gør han dem om, når nye muligheder viser sig. Ofte indhentes æstetikeren af kedsomhed, når det går op for ham, at valg er ligegyldige og gentagelsen bliver truende. En æstetiker kan ikke leve i gentagelsen. Hans humør slår da fra, fra letsind over i tungsind, han bliver godt gammeldags deprimeret og føler, at hans liv er tomt og retningsløst. For at komme ud af denne klemme, kan han enten forvandle sig til ironiker, der blasert erkender tilværelsens tristesse med overbærende smil - og som måske endda kan udvise klædelig selvironi. Eller også havner æstetikeren i en fortvivlelse, der ikke lader sig overvinde.

Spidsborgeren.

En spidsborger er det almindelige travle menneske med mange gøremål, pligter og fritidsaktiviteter. Det spidsborgerlige består i, at at spidsborgeren ubevidst er et produkt af det givne samfunds normer og kultur. Han lider under den illusion, at han selv har truffet de valg, som anonyme kræfter i virkeligheden har foretaget på hans vegne. Spidsborgeren gør, som man gør. Et rollemenneske, der påtager sig en rolle uden at vide det. Som dermed gør ham til fremmed for sig selv, en genstand, flugt fra friheden.

Eksistentialisten.

Eksistentialister ville sige det på en lidt anden måde. At mennesket ikke er bestemt til noget bestemt: et mennesket er for så vidt muligt intet, før det gør sig til noget. Det har tilgengæld en mulighed for at træde i eksistens, at blive virkelig. Det drejer sig bogstaveligt talt om at ville sig selv, at ville noget. Derved giver man sit liv retning og form. Den enkelte må selv lave sine udkast - og bruge sin frihed til at forme sit liv.
Selvom mennesket er fundamentalt er frit ifølge eksistentialismen, kan det sagtens undlade at vælge at leve som andre, leve, som man nu engang gør. Ordet eksistens kommer fra det latinske 'eks-stasis' at træde ud af sig selv, at stå frem, at komme til syne, at være til. Eksistentialismen er en filosofi om selve det at være til. Den tager udgangspunkt i den enkeltes evne til at reflektere over sit eget liv. Det vigtigste i denne træk er, at mennesket kan forholde sig til sig selv. Det har den konsekvens, at det er frit. Det har sin frihed. Ikke til hvad som helst, men til at vælge sit livs indhold. De er nødt til at opfylde det basale behov, men har derudover evnen til at forme sit liv.

2 kommentarer:

  1. Nogle rigtigt gode betragtninger Dora, og meget rammende, vi er skaber af vores liv, vi er alle sammen født til at være sådan, men alt efter det miljø vi vokser op i vil vi måske forfalde til at lytte meget til andre, reagere som andre, simpelthen af ren magelighed overlade ansvaret for vores liv til andre, og så er vi ikke længere os selv.
    God dag Dora.

    SvarSlet
  2. Michael: Tak for din kommentar, det er en rigtig god bog om betragtninger af en række filosoffers syn på livet, væren - være til, hvor der sættes en række spørgsmål til, deriblandt Søren Kierkegaards betragninger, som jeg har taget et udsnit af. Jeg tror vi mere eller mindre er alle disse betragtninger eller mere til. :) Mig selv, jeg elsker min intuition, selvom den overrasker mig engang imellem, for der er altid mere end hvad man tror. Jeg tror, vi på alle på en eller anden måde søger en plads i livet og tænker det er der jeg hører til, fordi vi har en evne til at tilpasse os. Jeg elsker livet i alle dens stadier, selvom den kan være hård en gang imellem.

    SvarSlet